Tilbage
Kør sikkert i sne og frost
Vinterdæk giver dig det optimale greb på vejen.
Et sæt gode vinterdæk kan være den afgørende faktor for din personlige sikkerhed, når du begiver dig ud på de glatte veje.
- Vi anbefaler at få skiftet til vinterdæk, når dagtemperaturen når under 7 grader og senest d. 1. november.
- Din bil står langt bedre fast med vinterdæk.
- Vinterdæk er meget blødere og består af lameller, som åbner sig når de rammer asfalten.
- Mærkningsordninger, EU-regler og kvaliteten af dækkene er noget du bør være opmærksom på ved køb af vinterdæk.
Billige vinterdæk bliver stive
Hjøllunds Autoværksted i Snejbjerg anbefaler:
- Hold et vågent øje med de tests, som bl.a. FDM laver hvert år.
- Gå efter de vinterdæk, som ligger blandt top ti, i de grundige prøvekørsler, som der både bliver gennemført herhjemme og i udlandet.
- Køb de lidt dyrere mærker. De billige vinterdæk bliver alt for hurtigt stive, og mister dermed de egenskaber, der gør dem kvalificeret til at køre i sne og frost.
Vær opmærksom på:
- Om dækkene overholder regler og normer, som er fastsat af blandt andet EU.
- At der er en stribe med sikkerheds- og miljømærker, da de sælges inden for EU. Den fortæller noget om dækkets støjniveau og benzinøkonomi.
- Om vinterdækkene er M+S- mærkede (Mud & Snow) og forsynet med et snefnug samt et bjergsymbol. Dette gælder for alle dæk på en personbil.
Siden 2014 skal der ifølge nye regler være automatisk dæktryksovervågning i alle fabriksnye biler, der sælges i EU (Sverige undtaget).
Investering i sikkerhed
Bremselængden bliver noget kortere med vinterdæk. En pludselig opbremsning på en glat vej med sommerdæk på bilen, kan få fatale følger -. Ikke kun for bilen, men også føreren, passagerer, modkørende og personer som færdes rundt om bilen.
Fakta om vinterdæk:
- Vinterdækkets bløde gummi gør dem mere smidige ved lave temperaturer
- Vinterdæk solgt inden for EU’s grænser skal være sikkerheds- og miljømærket
- Fabriksnye biler solgt efter november 2014 skal være med automatisk dæktryksovervågning
- Skift til vinterdæk, når temperaturen er under 7 grader om dagen
- Sæt et kryds i kalenderen senest d. 1. november, så du husker at få skiftet til vinterdæk
- Helårsdæk er kun et alternativ, hvis dit behov for kørsel om vinteren er meget lavt
- Køb kvalitetsvinterdæk og følg de årlige tests, som laves af eksempelvis FDM