Tæt på

Tilbage

Pas på ´mormoropladning´ i sommerhuse

Få gode råd til, hvordan du – og dine gæster – lader elbilen op i sommerhuset.

Flere og flere køber sig en elbil, men mange sommerhuse har ikke deciderede ladestandere, hvorfor mange feriegæster med elbil er nødt til at oplade på andre måder – og det er ikke uden risiko. 

Når du køber en elbil, følger der ofte en nødlader med. Den kan sættes i en almindelig stikkontakt, deraf navnet mormoropladning, men det er ikke uden risiko at benytte denne opladningsmetode.

Almindelige stikkontakter er nemlig ikke gearet til den belastning, som opladning af elbiler kræver. Derfor risikerer du at beskadige elinstallationen, hvilket i værste fald kan resultere i brand.

Ifølge Sikkerhedsstyrelsen bør du undgå daglig brug af såkaldt mormoropladning. I stedet anbefales en vægmonteret ladeboks, som har en højere ladestrøm.

Men det er selvfølgelig ikke altid muligt – især ikke i mange sommerhuse. Derfor giver Mette Frost, ferierådgiver hos Esmark seks gode råd til, hvordan du forebygger skader på husets elinstallationer:

  1. Stikkontakten til opladning må ikke belastes med over 6 ampere
  2. Opladning gennem almindelig stikkontakt skal vare så kort som muligt – og ikke mere end 2 timer
  3. Der bør installeres en separat sikringsgruppe til stikkontakten, som er godkendt til formålet
  4. Alternativt kan der anvendes en industri-stikprop, som er egnet til den høje belastning
  5. Plugin-hybridbiler bør ikke oplades gennem almindelig stikkontakt, da det ikke er strengt nødvendigt
  6. Få evt. rådgivning af en elinstallatør.

Du kan læse mere på Sikkerhedsstyrelsens egen hjemmeside.

 

Ønsker du at vide mere omkring dækning af din el- eller plugin-hybridbil, kan du læse mere her