Tæt på

Tilbage

Aktive børn - det skal du være opmærksom på

15-08-2024

Hverdagen med skole og fritidsaktiviteter er tilbage – og det er et godt tidspunkt at tjekke, om dine børn er forsikret, som du ønsker det.

Strakserstatning - Hurtig økonomisk hjælp, fx ved et brækket ben

Strakserstatning er et kontant plaster på såret, hvis dit barn fx er uheldig at brække et ben, en arm eller at få revet korsbåndet over*. Ved et enkelt brud får du udbetalt et engangsbeløb på 12.000 kr., og får dit barn flere brudskader ved samme ulykkestilfælde, er erstatningen 16.000 kr.

Strakserstatningen er et tilvalg til en ulykkesforsikring, og du kan vælge den til dig selv og/eller til dine børn, hvis de også har en ulykkesforsikring. Strakserstatning til børn bliver udbetalt til forældrene.

Læs mere her: Strakserstatning

* Her kan du læse, hvornår der bliver udbetalt erstatning: Betingelser (betingelser for ulykkesforsikring, side 10)

Indbo- og ansvarsforsikring - Hvis dit barn er skyld i skader

Hvis dit barn kommer til at gøre skade på andre personer eller deres ting, har dit barn eller du også pligt til at betale erstatning. Hvis du har en indbo- og ansvarsforsikring, er du godt dækket ind, når skaden er sket ved et uheld.

Forsikringen dækker også, hvis dit barn får stjålet eller ødelagt sine egne ting, fx en mobiltelefon eller en computer. Og hos Vestjylland Forsikring erstatter vi også skolens iPad eller andet lånt udstyr, hvis det bliver ødelagt eller stjålet.

Her kan du læse mere om indbo- og ansvarsforsikring

Børneulykkesforsikring - Hvis dit barn kommer slemt til skade

En børneulykkesforsikring dækker, hvis dit barn kommer til skade fx til sport, ved leg eller i trafikken.

Forsikringen udbetaler erstatning, hvis barnet får varigt mén på 5% eller derover. Og selv om skaderne ikke er livsforandrende, dækker børneulykkesforsikringen fx udgifter til behandling og genoptræning.

Børn er ikke dækket af forældrenes ulykkesforsikring, og derfor er det en god sikkerhed, at de har deres egen ulykkesforsikring. Når du som forælder har en ulykkesforsikring i Vestjylland Forsikring, er ulykkesforsikringen for barnet gratis, indtil barnet fylder to år.

Her kan du læse mere om ulykkesforsikring.

Nysgerrig efter at vide mere?

Hvis du vil høre mere om, hvordan du forsikrer dine børn bedst muligt, er du velkommen til at kontakte os. Du kan ringe til os på 9694 9694 eller skrive til os på kundeservice@vestjyllandforsikring.dk