Tæt på

Tilbage

Ekspert i veteranbiler

16-04-2019

Dette skal du have styr på, nu hvor sæsonen er skudt i gang.

Når veteranbilsejere i denne tid slår øjnene op til sol og blå himmel, er det med et ekstra smil på læberne. Veteranbilsæsonen er nemlig skudt i gang, og det smukke forårsvejr indbyder til lange køreture og hyggelige veterantræf.

Men er der noget, man som ejer af en veteranbil, skal være særlig opmærksom på i denne tid?

Det har vi spurgt vognmand Claus Bjerregaard fra Videbæk om. Claus har arbejdet med veteranbiler de sidste 30 år. Og han påpeger først og fremmest, at de fleste af dem, som ejer en veteranbil, allerede ved, hvad de skal passe på.  

Alligevel har han dog fem tips og et bonusråd til alle veteranbilsejere.

Fem gode tips til at passe på veteranbilen

Claus Bjerregaard købte sin første veteranbil – en Volvo 210 – da han var 16 år gammel. I dag, 39 år senere, er der især fem ting, som han vil anbefale andre veteranbilsejere at gøre hvert år.

  1. Vask og polér bilen og gå den derefter igennem. Tjek dæktryk, bremse- og kølevæske, kobling, bremseslange, batterier og lignende. Kør nogle prøveture og tjek, om bilens styretøj er i orden, og at den bremser, som den skal.
  2. Inden du stiller bilen i vinterhi i garagen, skal du igen tjekke bilen efter som ved punkt 1. For er der noget, der skal repareres, er det rarest at få ordnet i løbet af vinteren.
  3. Rengør også undervognen for skidt og snavs. Hvis det ikke fjernes, men får lov at sidde vinteren over, kan det give grimme rustskader.
  4. Sørg for, at der en god gennemstrøm af luft i garagen. Ellers risikerer du mug, skimmel og lignende. Og læg gerne et tæppe hen over bilen, så mus og katte ikke ødelægger den flotte polering.
  5. Har du mulighed for at hænge bilen op på en lift over vinteren, undgår du, at hjulene bliver firkantede. Det kan dog også afhjælpes, hvis du regelmæssigt ruller bilen frem og tilbage.

Bonusråd: Husk din forsikring - og forsikringspapirer

Gennem årene har Claus Bjerregaard ejet seks veteranbiler. I dag har han ”kun” to: En Volvo Amazon 123 GT og en Volvo 210 Duett. Begge har han selv restaureret fra bunden.

Så for Claus Bjerregaard er veteranbiler en stor hobby med høj affektionsværdi. Ligesom det er for mange andre veteranbilsejere. Derfor anbefaler han også, at man får sig en veteranbilforsikring.  

For mange mennesker er det en opsparing, man kører rundt i. Og en god forsikring er en garanti for den værdigenstand, du har, hvis nu uheldet skulle være ude, siger Claus Bjerregaard og påpeger, at veteranbilforsikringer også er forholdsvis billige.

Af samme grund råder Claus Bjerregaard også til at have forsikringspapirerne i orden, og have dem på sig, inden man drøner ud på landevejen. Det er også vigtigt, at man har en godkendt ildslukker med i bilen, og at man generelt sætter sig grundigt ind i forsikringsreglerne.

Få din veteranbil eller klassiske bil forsikret hos Vestjylland Forsikring - læs meget mere her >

Sådan passer du bedst på din veteranbil: