Tæt på

Tilbage

Endnu mere tilfredse kunder hos Vestjylland Forsikring

13-11-2017

En glad direktør kan konstatere, at kundetilfredsheden er steget hos Vestjylland Forsikring. Det viser netop offentliggjort undersøgelse.

En glad direktør kan konstatere, at kundetilfredsheden er steget hos Vestjylland Forsikring. Det viser netop offentliggjort undersøgelse.

På en skala fra 1 til 100 er kundetilfredsheden steget i Vestjylland Forsikring med 1,5 fra 84,1 til 85,6 point.

”Vi glæder os meget over, at vi kan se, at tilfredsheden blandt vores kunder er steget. Det betyder mere end førstepladsen,” siger Jørgen Ladekjær, direktør i Vestjylland Forsikring.

Han henviser til, at Vestjylland Forsikring i 2016 blev kåret som selskabet med Danmarks mest tilfredse kunder, men den titel blev i år taget af Popermo, der er et niche-forsikringsselskab for politifolk og andre særlige erhvervsgrupper. Popermo scorede 85,7 point på skalaen for tilfredshed – blot 0,1 point mere end Vestjylland Forsikring. Gennemsnittet for branchen er 77,7.

Jørgen Ladekjær lægger især vægt på, at Vestjylland Forsikring kan se effekten af, at man målrettet arbejder med at øge kundetilfredsheden.

”Da vi sidste år blev kåret som nr. 1 i kundetilfredshed, lagde vi os virkelig i selen for at bevare den høje kundetilfredshed. Vi er ejet af vores kunder, og derfor er det uhyre vigtigt for os, at kunderne er tilfredse med de forsikringer, vi tilbyder, og den service de får,” siger han.

I løbet af 2017 har Vestjylland Forsikring desuden forbedret ulykkesforsikringen og tilføjet flere nye dækninger til paletten af bilforsikringer.

”Vi arbejder også løbende med, hvordan vi giver den bedste personlige rådgivning, så kunderne har netop de forsikringer, som dækker deres behov. Hverken mere eller mindre,” påpeger Jørgen Ladekjær.

Bedst på fire ud af fem områder
Ifølge EPSI ratingen scorer Vestjylland Forsikring og de to øvrige selskaber i toppen især højt på image, værdi for pengene og loyalitet.

Ratingen viser desuden, at kunderne vurderer Vestjylland Forsikring bedst på fire ud af fem områder, nemlig image, forventninger, produktkvalitet og service.

Kunderne vurderer f.eks., at det er nemt at være kunde hos Vestjylland Forsikring, at selskabet er meget pålideligt, og at kunderne føler sig korrekt forsikret og godt informeret.

”Det er vi naturligvis glade og taknemmelige for, og det øger da også lysten til at gøre det endnu bedre,” siger Jørgen Ladekjær.

Om EPSI Rating
Hvert år offentliggør EPSI Rating kundetilfredshedsresultater for forsikring i Danmark.
EPSI Rating Danmark er en del af EPSI Rating-Group, der udfører uafhængige og regelmæssige målinger af kundetilfredshed i forskellige brancher i de nordiske lande og i flere andre europæiske lande.