Tæt på

Tilbage

Gør det svært for tyvene

29-05-2024

Selv om du er godt dækket ved skader på din varebil og har tilvalgt transportdækning af værktøj og varer, er det både bøvlet og dyrt at have indbrud i varebilen.

Opgørelser fra brancheforeningen Forsikring & Pensions har vist, at hvert indbrud i gennemsnit koster 70.000 kr. Dertil kommer tabt arbejdsfortjeneste og besvær med at skaffe nyt værktøj og flytte kundeaftaler med mere.

Midt- og Vestjyllands politi oplyser, at indbrud i varebiler forekommer 200-350 gange om året i politikredsen.

Politiet har derfor en række råd, som kan nedsætte risikoen for indbrud i varebiler:

Parkering

Tiltag i bilen

Afsætning af tyvekoster
Gør det svært for tyve at komme af med stjålne varer

Politiet arbejder aktivt på sagerne

Erik Hykkelbjerg fra forebyggelsesafdelingen hos Midt- og Vestjyllands Politi, fortæller, at det er en type sager politiet tager alvorligt og arbejder aktivt på at efterforske.

”Det lykkes løbende for vores specialenhed, den Mobile Tyverigruppe (MTG) at rejse sager mod gerningsmænd. Men selv når vi får fat i gerningsmændene, kan værktøjet være over alle bjerge, og bøvlet og irritationen ved indbruddet er desværre ikke blevet mindre, for dem der bliver ramt,” siger han.

 

Har du spørgsmål om din bilforsikring eller andre forsikringer, er du velkommen til at kontakte os på kunderservice@vestjylland.dk eller tlf. 96 94 96 94.